Sara har været på velfortjent ferie sammen med Ida, tilrejsende veninde hjemmefra og sammen har de nydt at vandre i Annapurnabjergene og slappet af på begge sider af trekket - luksus på et resort i Dhulikel, udenfor Kathmandu og knapt så meget luksus i autentiske Tansen og det gule hus på bakken, der jo vil dufte lidt af overvintret sommerhus. Det blev også til en lille “red verden” mission i bjergene, da et trekkingbureau, Chettri Sisters tilbød kvindelige portere – men kun til women only selskaber. Det blev så i selskab med en meget spinkel lille pige uden forfærdelig meget stedsans – men hyggeligt og unikt var det. Efter en lille uge i Tansen – Jakob på “arbejde”, så meget som det nu kunne blive til med ugen hullet som en schweizerost, af halvhellige dage op til den helt store fetival – gik turen videre til Chitwan. Stedet med varme, mere varme og chokoladefarvede floder, elefanter og næsehorn – og denne gang i alle størrelser. Små næsehorns-kampvogne dominerer billederne, altså dér hvor der var udsyn for lutter kinesere på elefantryg!
Mens den vilde storvildtsjagt således gik blandt pigerne var Jakob involveret i et drama på langdistancen – omkring den allersidste detailplanlægning Familien Flegum og Nærmeste Omegns besøg i Nepal. Mens dette skrives er der to timer til de lander fra Delhi - så de lander altså – selvom det så hedt ud en overgang. Fra Delhi lufthavn udgik en stribe rygter om behovet for visum, bare til ophold i lufthavnens internationale transitområde- langt de fleste danskere på ruten har så lang tid at de er nødt til at være i transit på lufthavnshotel eller inde i byen. Men egentlig ikke Flegumfolket, viste de sig endelig – men da havde et flertal af familiemedlemmer også været i København på Indiens Ambassade og mobiliseret al forhandlingsevne med assistance af Brumleby. En clerk på ambassaden havde lovet mere end han i sidste ende fik lov til af sin øverstbefalende – det er vist ikke forkert at sige at Indien har arvet det værste af britisk bureaukrati fra kolonitiden. Samtidig var et vist rejsebureau, der nogen gange minder lidt for meget om et Sengetøjslager, vist ikke helt oppe på dupperne. Men lad nu det ligge.
Mens Ida og Sara ordner det sidste shopping ’n' seeing – og planlægger det ultimative endelige Spaophold, to end all Spaophold’s, inden Idas hjemrejse på fredag, vaskes der bil og gøres ved på Mellemfolkeligt Samvirke, så vi kan få en god road trip med det største antal gæster, nogensinde set herude, med vores briller. Vi har endda fundet et gammelt børnesæde i kontorets gemmer til Kaya! Som det ses på billedet har den gamle Hilux fået Dashain puja - ja det er det farverige Swastika på kølerhjelmen. Den har nu ellers, trods manglende puja sidste år, ikke haft nogen ulykker i det forgange år. Denne omgang puja er kommet til – formentlig i selskab med kokosnødder, alternativet til gedeslagtning - mens Jakob har været på tur i en ny Hilux, med aircon, godt vejgreb og al slags moderne bekvemmelighed. Så nu overvejes det kraftigt, hvilket sofasæt på fire hjul og fjedre, der mon vil gøre det bedst til turen. Formentlig dén med aircon – til trods for al Dashains auspicious puja!


