Jamkaos udenfor Kathmandu
Trafikjam, et godt fordansket ord, er et komplekst fænomen, uanset hvor i verden det optræder. Årsag og virkning fortaber sig ofte, men konsekvenserne er til at tage at føle på uanset om det er på Holbækmotorvejen, ringvejen om Paris, det store vejsystemer om LA og NYC – eller det bare er på den eneste til- og frakørsel til Kathmandudalen, ad hårnålesving og smalle hullede landeveje i selskab med hele Nepals mangfoldighed af køretøjer. Kaosteori har prøvet at bidrage med løsningsforslag, helikopterbemanding er ofte i sving rundt omkring i verden – og i DK har et forslag om skemalægning af trafikanters afgang hjemmefra, planlagt efter forstadernes geografiske beliggenhed, 10 minutter før og efter hinanden, været oppe og vende kort.
Govinda ser muntert til
Nepal behøver i grunden ikke kaosteori til formålet – et regnskyl er nok til at gøre arbejdet, idet der sjældent skal mere end en skylle til at aflive mængderne af lastvogne der allerede kæmper for livet på begge sider af Kathmandupasset. Læg dertil en egenrådighed, der tilsiger samtlige trafikanter, selv meget langsomt bevægende lastbiler, at kaste sig ud i elefantvæddeløb. Når trafikjam sætter ind i Nepal, og alle i grunden er i samme båd, sneglende sig fra begge sider forbi de uddøende lastbiler – vedbliver en stor andel køretøjer at overhale køen og stoppe ethvert hul til langt over i tredje – fjerde vejbane. Tænk på de opportunistiske motorcyklister på de jyske motorveje og forestil dig så at selv en truck eller bus, lastet til bristepunktet med vådt sand, et læs bøfler, sækkevis af ris eller bare mennesker, presser sig igennem modkørende trafik ad ikke-eksisterende vejbaner mellem vejbaner på denne måde.
Denne gang kostede et regnskylsjam os fire ekstra timer – og et opkald til Kathmandus “trafikpoliti” efterlod et indtryk af at alt var normalt. Govinda fra MS Palpa, Jakobs nyeste kollega, var med for første gang for at besøge MS Nepal HQ og han tog det sådan set ganske roligt til trods for en til tider glødende chauffør.
Skred i Palpa
Vi havde ellers oplevet en planmæssig afgang fra Palpas bakker ved daggry, ad vej der i de seneste uger gentagne gange er blevet blokeret af gevaldige mudderskred. To dozere var i alertposition i nærheden, idet der på Siddharta Highway, fra lavlandet gennem Palpa og op til Pokhara, er præcedens for skred i monsunen. Men senmonsunen har vredet en forsinket og gevaldig våd svamp over Nepal i flere omgange – over det fjerne vest, hvor floder gik over deres bredder og skyllede huse og veje væk, over vest med nye jordskred, Kathmandu med nye gadeoversvømmelser og trafikjam og over det østlige Nepal, der i forvejen er hårdt ramt af oversvømmelser, som følge af et digekollaps. Palpavejen var fuldstændig forflyttet ud over et stort lag stabiliseret mudder ned mod floden. Men faktisk var de største skader sket udenfor Palpa denne gang – så tæt på Butwal som man kan komme. Det der tog længst tid i udbedringen af vejen vedrørte naturligvis ledelsen af dozermaskinerne – hvergang et lille motorproblem meldte sig skulle en attest udskrives og en tidskrævende proces med tilrejsende chefer gik i gang. Jakobs partnere nåede flere gange at vandre hen over mudderskreddene – de skulle jo videre i teksten til træninger, mv. Kun MS Nepal stod tilbage og måtte aflyse en længe planlagt workshop i Nepalgunj. Den ligger nu midt i Jakobs ferie med tilrejsende familie og venner i stedet for – nice!
