Vi tog nattoget til Chiang Mai i nord, som er kendt for sine meget specielle lanna-stil templer (!). Måske fik vi også tempel-overload? Neeeeej da. Her er natmarkedet fyldt med alt det, man ikke kan bruge og kan bruge, dagsmarkedet med mad i alle mulige afskygninger og former, barer med gogo-piger, mange udenlandske mænd med en thai-kvinde ved siden eller måske som chauffør på en scooter. Vi lejede også knallerter, og kørte rundt om bymuren og ind i de kringlede gader. Og her var smukke templer!
”Beware coconut fall dawn”
Dette eksotiske skilt lød lovende. Mellem vores hytter og stranden og restauranten var der den ene kæmpestore kokospalme efter den anden, og man kunne se for sig, hvordan der hver morgen ville være et show, hvor kokosnødderne faldt ned – at det ligesom var den tid på dagen det skete. Men nej, det var en advarsel om, at de kunne falde ned når som helst, hvilket resulterede i at vi i meget rask tempo gik mellem strand og hytte med næsen i sky på ”faldende kokosnød-vagt”.
På Koh Kut (som måske er een af de eneste øer i Thailand nu uden et dunkende natteliv) hyggede vi med lækker mad, snakke, kortspil, gode snorkelture fra privatstranden, forfriskende plask i poolen, når saltet i vandet blev for meget, og Jakob og Søren og jeg dykkede.
Dykkerbanden gør klar til afgang
For os gamle var det 8 år siden, vi havde fået certifikatet endsige dykket, mens Søren var i dykkerverdenen for første gang for kun et år siden. Det gav ham en ynde, vi ikke kan prale med. Vores stil var nok nærmere ”badekarsprop og gispende hund på undervandstur” eller sådan noget. Men det var sjovt igen at være på de dybder.
Tak for en dejlig ferie:-)
