1 juli , 2007...5:02 am

Min datter vil være læge i Jhumla…

Jump to Comments


Beena (yderst tv.)  griner af “kuglepen-energizer-leg”

Dette fortalte Beena, som er social mobilizer for WWA, og hvis datter er 12 år. Beena selv blev gift bort da hun var 15 år (nu er hun 29 år), og hendes ønsker om at studere, kunne den nye svigerfamilie ikke forstå. Især ikke da det første barn kom – så var hendes plads da derhjemme med det. Heldigvis har hun er mand, der alligevel bakker op om hendes videre udvikling, hvorfor hun selv har haft undervisning i hjemmet, og jo dette inspirerende job hos WWA. De år hun ikke selv har gået i skole, ønsker hun inderligt at hendes datter på 12 år og søn på 6 år, kommer til at opleve. Og nu vil hendes 12-årige datter så være læge i een af de fjerntliggende distrikter langt ude vest på. Til spørgsmålet om, hvor hun dog har fået den ide fra, svarede Beena, at de i radioen har hørt, hvordan kvinder langt derude ikke har adgang til sundhedsmyndighederne, fx i form af adgang til et hospital og hvordan sundshedssituationen derfor for nogle er kritisk. Derfor vil hun gerne derud og hjælpe. Sociologerne i os siger, at det dér, det er bare social og kulturel kapital, så det batter! At have sådan et udsyn som 12-årig , og i hjemmet blive opfordret til at forfølge den drøm, er nok stadig undtagelsen i dagens Nepal for piger.

Leave a Reply