25 april , 2007...5:40 am
Ladaaimaa Janataa – folk i konflikt
Det var Loktantra dag d. 24. april, årsdagen for Kongens overgivelse af magten tilbage til partierne efter at tusinder og atter tusinder af nepalesere havde været i gaderne i ugevis, demonstrerende imod Kong Gyandendras autoritære styre. Det var så dagen, hvor partierne kunne se tilbage på et år, hvor ikke meget er blevet opnået, og hvor de måske startede med en form for fælles fodslag, men nu retorisk kaster med mudder efter hinanden. Da vi gik en tur i byen, var der en direkte livetransmission fra Kathmandu, hvor toppolitikerne sad nok så fint ved hinandens side og så glade og tilfredse ud. På denne Loktantra dag – den nye demokratidag.
I forbindelse med dette årsjubilæum, har der været en fotoudstilling rundt i landet, og bl.a. også her i Tansen. Den hed ”Ladaaimaa janataa), og udstillede fotos fra konflikten taget af forskellige fotografer igennem de sidste 10 år fra 1996 til 2006. Det var meget voldsomme fotos af ofrene og de efterladte, og af de kæmpende. Der var mange inde og se den – vi stod i kø længe – til denne gratis udstilling, som vitterlig var til folket. Det var mærkeligt at gå rundt i blandt nepaleserne og se på de samme fotos, fordi det er så nær en fortid (er ikke sikker på om man overhovedet endnu kan kalde det fortid), som har påvirket så mange af dem dybt. Håber da, at motivet for udstillingen er, at de skal se, og mindes, reflektere over det og uanset, hvordan deres involvering var i konflikten tænkte:”Nej, aldrig aldrig mere”.
Dherai pariwartan bhaeko chha….
Til dem der endnu ikke kan (og nok aldrig vil kunne) lidt nepali, betyder det, at ”megen forandring er sket (og sker stadig)”. Så meget at det egentlig ikke er til at følge med fra dag til dag. Hvad der var nyt igår er allerede gammelt nyt og gammelt nyt er i disse tider også nogle gange forkert nyt.
Vi skrev i seneste indlæg, at der skal være valg til den lovgivende forsamling i juni.. Det var den nye midlertidige regerings optimistisk udmeldte dato, hvortil valgkommissionen nu har sagt:”næææh, nej, den går ikke”.
Vi skrev også, at det var blevet forbudt at lave generalstrejker (bandh) i Nepal, hvilket var noget vi så meget frem til. Men hvad kan man gøre, når een af de bevægelser, der ikke sidder med ved forhandlingsbordet anser den midlertidige regering for illigitim og dermed også dennes beslutninger som sådan? Dette har resulteret i adskillige bandhs siden, smo den vi lige har haft i weekenden kaldt af Madhesi Forum i Terai.
Nepaleserne lader ikke til at tro på et valg inden for den nærmere fremtid, dvs. før sommer – ihvertfald ikke dem vi taler med. Og partierne, der sidder og skal beslutte dette, er stejle i øjeblikket – maoisternes formand Prachanda VIL have loving på en republik eller i det mindste måske en folkeafstemning derom, så kan der for hans skyld blive holdt valg til næste år, hvis det er. De andre partier vakler. Det er en stor beslutning. Parterne i regeringen er heller ikke blege for at udtale sig i store polemiske vændinger til medierne, og dermed efterlade befolkningen med indtryk af, at de ikke er så enige, og dermed at vejen mod konsolideret fred og med tiden et velfungerende demokrati stadig er snørklet og fuld af sten at snuble over.
Så det er i høj grad en forandringens tid, om ikke i praksis, så i det mindste på det retoriske og naitonalpolitiske plan. I øvrigt er det forkert at give indtryk af, at der ikke sker noget i praksis som opfølgning på fredsaftalen. For eksempel er hæren begyndt at aflevere nogle af deres våben, som deres del af fredsaftalen. Maoisterne har allerede registreret deres – omend der var en del diskussion om rigtigheden i, at det alligevel var relativt få der blev registreret, i forhold til den årelange krig og de mange våben, der er meldt stjålet i løbet af den tid fra både politi og militær. Nu er alle våbene låst inde i nogle flotte FN containere, som overvåges døgnet rundt, har kamera og en tyverialarm med hyletone!
Det er alt for nu med den politiske opdatering.
Leave a Reply