18 februar , 2007...9:59 am

Maha Shivaratri

Maha Shivaratri betyder noget i retningen af ”Shivas Store Aften”. Inden afgangen til festlighederne lærer vi fra mere erfaren kilde, DW kollegaerne Nanna og Robin, at vejspærringerne hører enhver større festival til – ude i landet langs vejen er det måske meget naturligt at festen markeres langs med og på netop vejen. Men uden herved at påstå den store Hinduindsigt synes det farlige kaos med vejspærringerne måske netop at passe meget godt til Shiva – skaberen og ødelæggeren? Da vi bevæger os ud i Kathmandus gader og hen imod Pashupatinath, er det også her tydeligt, at det er en noget speciel dag, hvor visse afvigelser må finde sted og nye normer træde i stedet. Der hvor den travle eftermiddagstrafik af dyttende køretøjer plejer at snegle sig afsted, er der nu afspærret til fordel for et menneskemylder uden lige. Blandt de ”almindelige hinduer” spotter hellige mænd med ekspertise udi tikka enhver blottet pande, hvorefter de målrettet indstiller søgeren med løftet rød finger og et stort smil ”for good luck” og ”little donation”. Sara har blæret sig med sin evne til at undvige disse mænd, men på denne dag viser det sig praktisk talt umuligt. Der var for mange, og så er vi der jo også for Shiva!

Indenfor en radius af måske en kilometer fra Pashu er alt markedsplads – hvor der er mange mennesker og festival, kan der altid sælges et eller andet. I dagens anledning er der mange Shiva plakater, shiva-ikoner, små Shiva-billeder i rammer – you name it. En anden indtægtskilde, der ikke kan slå fejl sådan en dag er åbenlyse, billige og store mængder hash og pot. Flittige sælgere såvel som brugere er de hellige mænd. Det er den eneste dag på året, hvor det i Nepal officielt er lovligt at besidde, sælge og ryge den fede. Da denne lov blev vedtaget, lød der et ramaskrig fra de hellige mænd, hvis livsstil i høj grad er knyttet til røgen det meste af året. Men de fik dog den ene dag om året og det nyder almindelige gæster så også godt af. Ikke en avis dagen derpå uden billeder af storkogende bideshi turister. Vi bevæger os gennem menneskemylderet tættere ned mod den hellige flod Bagmati og over broen forbi det allerhelligste Shiva-tempel, hvor ikke-hinduer er forment adgang. Går forbi opfindsomme bambushængestativer, hvor der hænger pose på pose på pose. Indhold? Såmænd da hinduernes sko. De må jo ikke have dem på, når de går ind i de hellige templer. Hvordan der bliver holdt styr på skoene, er os en gåde. Vi passerer en massiv kø – og jo det er en kø med mere eller mindre tålmodigt ventende tilbedere, der skal op til det allerhelligste tempel. De får lov at vente i lang tid. Kong Gyanendra skal først have sin ordinans hos lord Shiva og i disse forandringstider sker det ikke ubemærket. Han er ikke populær, den førhen så enevældige monark, og mængden udenfor templet chanter anti-monarkistiske slogans, alt imens han gennemgår ritualerne og får en ekstra halv time derinde, til sikkerhedsfolkene har dysset stemningen ned udenfor.

Udover køen til det allerhelligste, hersker der på den anden side af floden en mere almindelig byfest lignende stemning, folk danser til musikken og skråler med på fællesråb på opfordring.. I det fjerne ses nogle ligafbrædningsbål. Flammerne derfra spejler sig i den beskidte hellige flod, og blander sig med afspejlingerne fra de snart mange stearinlyn, der bliver tændt langs floden. Det er smukt. Det begynder at regne, og det gør det koldere, men egentlig endnu smukkere. En mystisk og meget særpræget atmosfære breder sig. På et tidspunkt kommer der pludselig en stor tyr løbende gennem menneskemylderet. Det er selvfølgelig Shivas inkarnation! Den er mere forvirret end aggressiv heldigvis, og der sker ingenting. Bare et par ”argh”, og løben væk, og efterfølgende overraskelsens latter.

Vi beslutter at det er tid at fortrække da den stadionagtige baggrundsbelysning endnu engang slukkes og vi sidder tilbage i støvregnen i skæret fra de mere hårdføre stearinlys. Powercut og folk skråler som ellevilde. Vi forsøger lige til en afslutning at nærme os tyren og aflevere et kærligt klap, uden den store succes – men tak for en fed aften, Shiva!