17 februar , 2007...7:08 pm
“Practice what you preach…”
… er vist et slogan vi taler meget om i udviklingsverdenen. De krav der stilles om gennemsigtighed i ledelse, økonomi og planlægning til civilsamfundsorganisationer såvel som regeringsorganer må vel nødvendigvis starte i nærmeste kartoffelrække. Krævende donorer og INGO’er som MS må være et godt eksempel som forbillede og rollemodel, når det kommer til organisationspraksisser, kultur og samarbejde med partnerorganisationer. Det er ude lokalt at det store slag skal stå, når disse partnere skal udfylde rollen som vagthunde overfor regeringskontorer, der ikke så sjældent søger noget at pege fingre ad når accountability kortet spilles.
Practice what you preach, blev også sagt mange gange til MS Nepals årsmøde i starten af februar i år. Repræsentanter for alle partnere, det efterhånden betragtelige antal DW’er, ansatte på landekontoret og gæster fra MS Danmark satte hinanden stævne på det meget fine resort, Godavari Village, en halv times kørsel ude i Kathmandudalen først i Februar. Der var gjort meget ud af at partnerne skulle overveje repræsentativiteten og ikke mindst kønsbalance på deltagerne ved tilmeldingen af repræsentanter. Jakobs ene organisation SRDC udmærkede sig ved at have hele to kvinder med til årsmødet (og det er altså ikke engang kvindeorganisationen vi her taler om) – det kan vel udlægges som, ikke egentlig kønsbalance, men et godt slag i bolledejen mod mandschauvinisme og for en samlet kønsmæssig repræsentativitet til mødet. Med køn i den grad i fokus - og det med rette i et land, hvor kvinder i den grad mangler repræsentation på mange niveauer – følger måske en tendens til at marginaliserede grupper, som de forskellige organisationer arbejder med overses. Men så igen, det er et meget komplekst billede i Nepal, og hvordan man skulle kunne sikre denne inklusion, tja.. det er ihvertfald en omfattende proces. Det skal jo starte et sted, og hvorfor så ikke i vores helt egen MS andegård? En rutineret mødedeltager blandt partnerne havde i den grad taget rollen på sig som vagthund overfor netop sit arbejdsfelt, de handicappedes rettigheder, at han højlydt opponerede når han lurede det mindste optræk: ”The power of two feet” var en workshopfacilitators vigtigste metafor og den blev eftertrykkeligt skudt ned af hensyn til dem uden to fødder! Kan ”Practice what you preach” og dertil desuden ”- What you speak” blive til lidt for stort et selvsving? Den især i vesten så hellige politiske forbruger-mentalitet, eller hvad det nu er, mangler måske lidt praktisk realitetssans engang imellem? Men mon ikke realiteterne lige så ofte, som følge af socioøkonomiske årsager, mangler et idealistisk skud for boven? MS Nepal med nu tyve år på bagen har lanceret endnu et slogan; ”How can democracy include all?” - vel egentlig ikke så ringe et afsæt for en refleksiv debat om social praksis?
Årsmødet bestod ud over de obligatoriske gennemgange af året der gik på overordnet programniveau også af et oplæg om konflikt transformation i den nepalesiske kontekst, og en (noget kaotisk) åben workshop, hvor det blev diskuteret, hvordan partnere og MS kan være med til at fremme såkaldt good local governance.
Det der dog blev lagt mest vægt på var valget på årsmødets sidste dag. Valget til Policy Advisory Council, som er en politikrådgivende enhed bestående af DW’er, partnerrepræsentanter og konsulenter udefra. Dette organ i MS´s struktur er meget unikt og værdsættes af partnerne, idet det giver dem en fornemmelse af at være med i beslutningsprocesserne hos den store donor - omend ytringer til tider også falder om det lange seje træk, en politikudvikling kræver og en i sidste ende måske begrænset politisk indflydelse. Men det er noget der giver en følelse af at MS faktisk er et specielt forehavende og mener det seriøst, når det hedder sig at samarbejdspartnere skal med på råd i udviklingen af landestrategierne.
Nå, men tilbage til selve valget. For det var godt nok the talk of the day og noget man måtte gå op i. Over frokost og middag og til sidst også under morgenmaden, samt i alle pauser blev der talt lavmælt i krogene, alliancer blev indgået og lobbyarbejde udført for repræsentanten eller DW’en fra det bestemte distrikt. Uformelt set bestod størstedelen af årsmødet nok af dette – var det ikke ens eget kandidatur det gjaldt, skulle løfter afgives – et par tidligere PAC valgte blev sågar mindet stilfærdigt om ”hvad den-og-den gjorde for dem dengang deres tid var”! Al denne korridorsnak, måske også fordi der formelt set ikke var programsat meget tid til selve valget og det at lære kandidaterne at kende. Hver kandidat havde 2 minutter til at sælge sig selv… uden at man kunne spørge ind til dette og hint. Umiddelbart derefter var det til stemmeboksen, valgkortet og sedler med nominees – komplet med valgkomite, som sørgede for at det hele gik rigtigt for sig (den skal vi ikke klage over – Sara var med som valgtilforordnet!)
Resultatet? Ja set i lyset af at et af mødets højdepunkter blev en længere diskussion om den kønsubalancerede sammensætning af MS Danmarks bestyrelse, lå det måske lidt i kortene at i år skulle blive kvindernes år. Skulle partnerne virkelig til at vise MS hvordan man ordner det her? To kvindelige partnerrepræsentanter havde modet og viljen til at stille op og løb med det meste; dertil kan lægges to kvindelige DW repræsentanter - og der var tilmed nogen der højlydt mente, at den mandlige DW kun vandt sin plads, fordi han lovede guld og grønne skove og en snabel ned i DANIDAs fredspengekasse! Vi er nu ret sikre på det var pga. charmen, selvtilliden og det lækre hår ;-) Således blev Palpa repræsenteret ved Dhana, som er bestyrelsesforkvinde i Jakobs organisation WWA og det øvrige region vest fik Goma fra Lumbini og Karen, der er DW i Kabilwastu ind.
Leave a Reply