28 november , 2006...4:36 pm

DW portræt fra Sussis afskedstikka

Jump to Comments

Hermed lige et DW billede (+/- et par stykker) fra en afskedsceremoni. Man giver tikka når man tager imod og man giver tikka når nogen tager afsted, sådan må det være! Og det er jo klart den overdimensionerede røde tikka i Sussis pande, der bærer skylden og ikke fotografen, skulle knapt så lyssugende elementer i billedet stå uskarpe hen (har vi lovet at meddele fra fotografen). Men åbenlyst for de fleste er det vist efterhånden at når man forlader en nepalesisk arbejdsplads med sådan en gang tikka som aftryk, har man gjort det godt! Mange har vist een den ære at snaske rødt stads op i panden på een - men nu skal det ikke lyde ufint, det er en meget smuk affære. Sussi har været herude i 5 år og een af de NGOer som Sussi var i for år tilbage, skal Jakob arbejde hos ude i Tansen - not an easy task! Well Sussi, tak fordi vi kunne trække så uhæmmet på din gode praktiske erfaring i den måneds tid vi delte her på Moderskibet, håber at lidt af din pragmatiske tilgang til stort og småt må smitte af på os ligesom den tikka - og tak fordi du forlod os klædt på med ikke så lidt af et starters kit i form af materielle DW fornødenheder!

På billedet ses (det må I jo vide, hvis I støder ind i dem igen engang!): Fra venstre Christina og lille Christian, Jacob med c (radio Jacob) og bagerst Hans (der er “Monitoring & Evaluation” fyr på korttidskontrakt). Ved siden af sidder Malene (info dw, og sammen med Jacob, vores kommende nærmeste naboer i Butwal en times kørsel fra Tansen). Så står Nicolai ellers og tårner sig op med sønnen Sylvester og ved siden af, undertegnede Jakob med k. Et par Nepalgunj piger sidder foran os, nemlig grøn-pashminerede Sara (svenske Sara) og Anne og Torsten står yderst til højre (han er egentlig fra Brønderslev) med hvid-pashminerede Karen ved sin side (de skal bo i midwest Tarai i Taulihawa, et par gode timers kørsel fra os). Endelig er det Nynne på fodboldknæ (Sylvesters mor og visuel info dw) samt Nanna, grinende i rød-pashmina, der går i eet med Sussis tikka. Foruden naturligvis denne blogs Sara, er Karina og Ashraf fraværende på billedet (de har ligesom Torsten og Karen været en del af “vores” hold siden KBH og TCDC) og så er der de lovligt undskyldte, der på dagen var i DK eller ude i Doti; Jeppe, Robin (Nannas mand), Peter og Karen.

SÅ blev det også en øvelse i at huske navne for os, tak for tålmodigheden. Der er flere billeder, bla. fra noget så dansk som en 1 års fødselsdag at finde ved et klik på billedet!

Leave a Reply